På tur gennem Aarhus med kamera i hånden

Måske har du det ligesom jeg, når du bevæger dig rundt i Aarhus by? At du ser et hav af billedskønne motiver, du forestiller dig som kunst på dine vægge?
Jeg kommer meget omkring i Aarhus, hele Aarhus – fra nord til syd og fra øst til vest. Det afspejler sig i udvalget af billeder her på “Dejlige Aarhus”.
Ingen masseproduktion
Når du køber et billede på Dejlige Aarhus, er du garanteret, at dit foto kun sælges her, og at det aldrig vil blive masseproduceret som fx plakattryk, postkort, kalender m.m.
En by i forandring
Nogle af billederne har flere år på bagen og bliver en fortælling om Aarhus’ historie. For eksempel, når du ser de tre billeder nedenfor. De er fotograferet på Aarhus Lystbådehavn med kameraet pegende mod Aarhus Ø. Det ene er taget i festugen 2014 – det andet en solskinsdag i 2020 og det tredje den 3. februar 2022. Det var i forbindelse med, at Fyrtårnet havde nået sin fulde højde.
Vores dejlige Aarhus
Sådan er vores dejlige Aarhus. En blanding af historie, der afspejler sig i robust bygningskunst, som byens flotte kirker. Men det er også vinden, lyset og havet, der skaber foranderlighed og særlige øjeblikke, der forsvinder igen.
Nogle motiver kan man vende tilbage til år efter år – andre eksisterer kun i det sekund, billedet bliver taget.
Men vigtigst af alt. Det er den by, vi bor i. Her vi har vores dagligdag, vores særlige øjeblikke, vores liv. Det er vores dejlige Aarhus.
Hvad er “Dejlige Aarhus” for en forretning?
Dejlige Aarhus drives af undertegnede, Bjørk Arnadottir. Foto er en hobby, der ligger mit hjerte nært.
Mit håb er, at billederne tilfører nyt liv til dine vægge – og at billederne her på siden får nyt liv i din stue, på dit kontor, i din restaurant, eller hvor du nu vælger at dekorere med billeder fra Dejlige Aarhus.
Udover mine aktiviteter i Dejlige Aarhus løser jeg freelanceopgaver via kommunikationspakken.dk